Den internationale fodboldverden overvejer at flytte fodbold-VM fra sommer til vinter.
I hvert fald det VM, der efter planen skal spilles i ørkenstaten Qatar i år 2022.
Om sommeren er der 40-50 grader varmt i Qatar, så hverken fodboldspillere eller tilskuere vil kunne klare heden.
Værterne i Qatar siger, at de har tekniske løsninger til at forebygge hedeslag og dehydrering bl.a. overdækkede stadions med aircondition.
Men UEFAs præsident Michel Platini ønsker alligevel at bryde traditionen og rykke VM til om vinteren, skriver Berlingske.
DBU-formand Allan Hansen er helt enig.
"Vi ved ikke, om det, Qatar vil, virker. Men vi ved, at det virker, hvis vi flytter det til om vinteren," siger han til Berlingske.
I alt 64 kampe skal spilles i oliestaten under VM i 2022. Næste VM afvikles i Næste VM i Brasilien i 2014, og i 2018 er Rusland værter.