DBU går nu ind i sagen om Remco van der Schaaf, der er blevet kendt for at lade albuen tale i stedet for fødderne.
Det tidligere Brøndby-spiller slog nemlig i den grad Hobros Mads Justesen i gulvet, da kronjyderne i weekenden mødte Hobro.
Og selvom Mads Justesen besluttede ikke at anmelde Randers' Remco van der Scaaf for vold, er Østjyllands Politi gået ind i sagen.
Det samme gælder DBU's disciplinærudvalg.
"Vi har besluttet at tage sagen op af egen drift, som vi har ret til at gøre. Der er en runde i 1. division i weekenden, og der vil komme en afgørelse inden da," siger formanden for DBU's disciplinærudvalg, Jens Hjortskov, til bold.dk.
Remco van der Schaaf har undskyldt sin handling, som han har kaldt en kæmpebrøler.