David Nielsen indrømmer i sin bog 'Sorte svin', at han gik på banen i en kamp for AaB mod FCK for at tabe.
Men David Nielsen kan ikke se frem til juridiske konsekvenser for det sine mange provokerende udtalelser om, at han tabte med vilje, og i øvrigt ville gøre det igen.
"Rent juridisk står vi imidlertid overfor nogle udtalelser, der i forhold til en disciplinær behandling vurderes som forældede. Så for ikke at spilde unødvendige ressourcer på en mand, der ikke fortjener særlig meget mere opmærksomhed," siger formanden for DBU's Disciplinærudvalg, Henrik Ravnild.
Han lægger heller ikke skjul på, at han synes, David Nielsen er en skamplet på fodbolden.
"David Nielsens udtalelser i bogen og på tv er udtryk for umodenhed og nok alene med henblik på størst mulig medieopmærksomhed, men uden tvivl på et niveau, hvor spillet bringes i miskredit," siger han.
David Nielsen ville tabe med vilje, fordi hans klub AaB risikerede at miste en plads i Europa-cuppen med en sejr over FC København - de forvirrende regler er siden ændret.
David Nielsen har lige afsluttet et lejeophold i norske Strømgodset, men det er stadig uvist, om han vender hjem til Odense og OB, hvor han stadig er på kontrakt.