Den norske fodboldspiller Martin Ødegaard spiller til daglig i klubben Strømsgodset, der har danske David Nielsen som træner. Den offensive midtbanespiller er netop blevet udtaget til sin første landskamp nogensinde som den yngste nordmand i fodboldhistorien.
Stortalentet Martin Ødegaard er nemlig kun 15 år.
'Det er lidt overraskende, men først og fremmest er jeg utroligt glad og stolt,' fortæller teenageren selv.
Journalist: 'Hvad tror du, du kan tilføre det norske landshold?'
Martin Ødegaard: 'Jeg tror, det bliver meget af det samme, som jeg har vist i Tippeligaen. Det er i hvert fald det, jeg skal prøve. At vise mig frem på samme måde.'
Journalist: 'Du er kun 15 år, og du har haft sommerferie og er begyndt på skolen igen. Hvordan går det?'
Martin Ødegaard: 'Nu har jeg fri, så nu går det vældigt godt. Nu får vi at se, hvordan det går bagefter, når jeg begynder på skolen igen.'
Journalist: 'Hvordan er prioriteringen fodbold/skole for dig?'
Martin Ødegaard: 'Fodbold vil altid være det allervigtigste for mig. Men skolen er også vigtig, og det skal jeg også have med, så jeg har noget at falde tilbage på, hvis noget skulle gå galt. Så jeg vil prioritere begge dele, men fodbold er allervigtigst for mig.' Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen