I selvbiografien 'Sorte Svin' skrev den kontroversielle angriber om gambling, slåskampe og fodbold. Nu tilføjes endnu et kapitel.
Eks-spilleren fra FCK, OB, AaB (og mange andre) skal nemlig være cheftræner for Nest-Sotra, som kæmper for overlevelse i den norske 2. division.
Klubben ligger næstsidst med to sejre i 11 kampe.
David Nielsen, som er ved at tage UEFA's trænerlicens, er ikke helt ny i norsk fodfold.
I foråret var han assistenttræner i Løv-Ham, og som spiller nåede han at score mål for både Start, Strømsgodset og Brann.
I første omgang løber kontrakten med Nest-Sotra sæsonen ud.