Antallet af rygere i Danmark er det laveste i mands minde, og nu ryger kun hver femte dansker dagligt.
Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der samtidig dokumenterer, at antallet af rygere er faldet med to procentpoint de sidste to år.
Undersøgelsen er et led i evalueringen af den nationale rygestopkampagne "Hver eneste cigaret skader dig", som Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemførte sidste år.
Kampagnen gav et realistisk men barsk billede af de mange negative konsekvenser forbundet med rygning, og den endelige evaluering af kampagnen vil være færdig i midten af august i år.
Den nye undersøgelsen viser dog også, at fem procent stadig festryger.