Kø, frustration og masser af timers venten.
Først blev lufthavnene lammet af strejke, og nu har spanierne ligefrem lukket deres luftrum frem til søndag.
Det sender flere tusinde danskere på standby, før de kan komme på ferie, og salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, kalder det for kaotiske forhold.
"Det er meget stor dag på Gran Canaria for danske turister, hvor cirka 3.000 gæster skal til og fra øen," forklarer han til Newspaq.
Også rejsebureauet Spies er hårdt ramt af strejken. Indtil videre har de tre fly, der skulle være fløjet til den spanske solskinsø, siger kommunikationschef Torben Andersen.
"Der er ikke nogen, der kan gøre noget. Det hele ligger i de spanske hænder, så vi må have tålmodighed og håbe, at der kommer en åbning ned til det spanske," fortæller han.
Den spanske vicepremierminister Alfredo Perez Rubalcaba har ifølge BBC erklæret landet i undtagelsestilstand pga. strejken.
Torben Andersen fortæller til Newspaq, at de mange forsinkelser også vil kunne skabe en dominoeffekt fremadrettet, når flytrafikken igen kommer op at køre.