To danskere er reddet, efter en båd med vietnamesere og turister forliste i havet ud for Vietnams hovedstad, Hanoi. Ulykken skete 00:34 lokal tid.
Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser til DR Nyheder, at mindst 12 personer er omkommet ved ulykken, deriblandt flere turister. Den skete i Ha Long-bugten, der er et yndet turistmål.
"Indtil videre har vi reddet 15 personer fordelt på ni udenlandske turister og seks besætningsmedlemmer. Vi har bjærget 12 lig,"siger Ngo Van Hung, en højtstående embedsmand i Quang Ninh-provinsen, ifølge DR.
Det er endnu uvist, om der var andre danskere med på båden ud over de to reddede, men Borgerservice kan ikke udelukke det. De to reddede kunne selv ringe hjem til deres familier, oplyser Borgerservice.
Kilde: DR Nyheder