De danske medier hacker telefonsvarer ulovligt for at få informationer.

Det mener fire ud ti danskere, som analysebureauet Wilke har spurgt for Nyhedsbureauet Newspaq.

Det er aflytningsskandalen i England som smitter af på danskerne, vurderer rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Anne-Marie Dohm.

"Når en så relativ stor andel tror, at der anvendes ulovlige metoder på danske medier, så kan det hænge sammen med den sag omkring News of the World og ringe kendskab til, hvordan danske journalister arbejder," siger Anne-Marie Dohm til Newspaq.

En stor del af befolkningen lægger sig i kølvandet på udviklingsminister Søren Pind (V), som har anklaget den danske presse for ufint trav. Da aflytningsskandalen i England begyndte, skrev han på Facebook, at han havde "en nagende fornemmelse af, at også i hvert fald et dansk medie har brugt telefonsvareraflytning".

Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge mener, at Pind har pustet til gløderne under i forvejen mindre troværdige journalister i folkets øjne.

"Der er ikke tvivl om, at Søren Pinds melding har været med til at skubbe til opfattelsen, at der nok også er noget om snakken i Danmark," fortæller Lars Werge til Newspaq.

Derfor må Journalistforbundet og medierne slå hovederne sammen, så danskerne vil stole mere på medierne.

"Det skal vi tage nogle snakke om, så vi kan få forbedret vores image," forklarer Lars Werge, som ikke har hørt om ulovlige metoder herhjemme.

Det har socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen heller ikke, selvom han ofte har været en tur i mediernes vridemaskine.

"Den slam-journalistik som for eksempel B.T. udøver, er lige så usmagelig som News of the World, men jeg har ikke belæg for at sige, at de bruger den slags metoder. Men jeg håber det søreme ikke," fortæller Henrik Sass Larsen til Newspaq.

For at få rettet op på det dårlige image blandt danskerne, mener journalistrektoren, at medierne skal være mere åbne.

"Jeg mener, at det vil være en god ide i højere grad at varedeklarere historier, så seere, læsere og lyttere kan se, under hvilke vilkår historierne er lavet, netop fordi danske medier ikke anvender ulovlige metoder," fortæller Anne-Marie Dohm.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 12 - 18. juli 2011 via internet blandt 503 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Usikkerheden er på +-4,37 procent på totaler.