Bestikkelse er ikke kun noget, der foregår i Sydeuropa. Metoden lever i bedste velgående i Danmark.
En ny undersøgelse viser, at hver ottende dansker har oplevet, at en kollega har taget imod bestikkelse på arbejdspladsen.
En ny måling fra Ugebrevet A4 viser, at danskerne er langt mere korrupte, end vi går og forestiller os.
Undersøgelsen viser, at godt 21 procent af de ansatte i regionerne har oplevet, at en kollega har misbrugt sin stilling for egen gevinst skyld.
Et eksempel kan være, at en ansat bruger sin stilling, til at springe foran i køen til behandling i sundhedsvæsenet.
Udviklingen er alarmerende, mener Poul Riiskjær Mogensen, formand for den danske afdeling af organisationen Transparency International.
"Undersøgelsen viser, at misbrug af stillinger og nepotisme finder sted i Danmark, og det er større i omfang, end offentligheden vil være ved," siger han til ugebrevet A4.
Ifølge undersøgelsen er det ikke kun offentligt ansatte, der tager mod bestikkelse.
Faktisk svarede flere privatansatte, 'Ja' til at have oplevet en kolleger modtage gaver fra en kunde eller klient, der har haft forventning om en modydelse.