Der skal ikke være velfærdsydelser som børnecheck eller folkepension til dem, der har nok i forvejen.

Det mener mere end halvdelen - eller helt præcist 57 procent - af danskerne ifølge en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Newspaq.

Kun hver fjerde er uenig eller helt uenig, viser målingen.

Resultatet kommer bag på Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

"Tilsyneladende er der opbakning til et massivt brud med en klassisk hjørnesten i velfærdsstaten," siger han og påpeger, at der gennem de sidste mange årtier har været bred opbakning til, at kerneydelser som folkepensionen er for alle.

Hos regeringenspartiet Socialdemokraterne glæder man sig over målingen.

"Det beviser meget godt, at danskerne er krisebevidste. De ved, at der venter en kæmpe regning, og at vi kan stamme op, hvor der ikke er så meget behov for ydelserne," siger politisk ordfører Magnus Heunicke til Newspaq.

Regeringen arbejder med et udspil inden for området. Her er det vigtigste at sikre, at dem der har knapt så mange penge får børnepenge eller pension, forklarer ordføreren.

"Rent ideologisk har vi ingen problemer med at sige, at der ikke er nogen grund til, at også meget velstillede grupper får de samme ydelser. Vi er med på at målrette ydelserne yderligere, hvis det ellers giver mening samfundsøkonomisk set i forhold til arbejdsudbud og andet," siger Magnus Heunicke.

Oppositionen mener, at en eventuel reform af børnecheck og folkepension - hvor de højtlønnede ikke skal modtage ydelserne - skal kombineres med en generel reform af skatten.

"Når man kigger på børnechecken, er det vigtigt, at man ser det i sammenhæng med skattesystemet. Derfor mener vi, at det kunne være en god idé at lave det om, så børnechecken bliver et fradrag igen," siger politisk ordfører Benedikte Kiær (K).

Også politisk ordfører for Venstre, Ellen Trane-Nørby, advarer:

"Hvis man tager børnechecken eller folkepensionen fra danskerne, svarer det til at sætte skatten op. Vi mener ikke, man skal gøre det dyrere at være dansker. Vi ønsker, at skatten skal falde i Danmark," siger hun.

Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard skyldes den ændrede holdning blandt danskerene blandt andet fattigdomsdebatten, der rasede før jul.

"Jeg tror ikke, at man skal undervurdere det forhold, at man i primetime og i formiddagsaviser lige pludselig får gang i en debat. Det har fået mange danskere til at tænke, er der måske noget galt her," forklarer han.