Et feriehus nord for Göteborg er brændt ned til grunden. Der holder en dansk og en svenskregistreret bil foran huset.
Svensk politi frygter at flere kan være omkomne efter et svensk feriehus er brændt ned i Tidaholm nord for Göteborg, melder Sveriges Radio.
Foran huset stod der to biler - en svensk registreret og en dansk-registreret oplyser politiet.
Huset ligger meget afsides, så ingen har registreret branden, før det var for sent.
Ifølge manden der ejer grunden, er det to eller tre danske familier, der bruger huset som feriehus. Huset havde hverken vand eller elektricitet, men blev varmet op via pejs.
Ifølge lederen af indsatslederen fra brandvæsenet, var det kun skorstenen der stod tilbage, da de nåede frem til huset i formiddags.
Det vides ikke hvor mange, der var i huset. Men ifølge vidner har der været folk i huset over weekenden.
Politiet efterforsker indtil videre sagen som en mordbrand, oplyser de til svensk radio.