Det er ikke kun på gourmet-mad danskere lige nu fører sig frem.
Det danske landshold i barbeque vandt i nat verdensmesterskabet i barbeque-sovs. Og det er en større sensation, end det måske lader til. Det er nemlig første gang nogensinde, at førstepladsen i barbeque går til et ikke-amerikanske hold.
Verdensmesterskabet bliver afholdt i Memphis i USA, hvor hold fra hele verden lige nu dyster i forskellige grill-relaterede discipliner.
Den danske mand bag verdens bedste grillsovs hedder Peter Bragh og kommer fra Viborg. På grill-landsholdets hjemmeside beskriver de selv den flotte førsteplads som 'et mirakel'.
Udover guldmedalje i barbeque-sovs, så er det indtil videre også blevet til en 3. plads og en 6. plads til det danske landshold.
Nu venter konkurrencens hoveddiciplin - spareribs.