Danske skuespillere har ekspresfart til Hollywood, og nu slutter endnu en sig til listen.
58-årige Thomas Raft, der har medvirket i "Taxa" og "Rejseholdet", har nemlig scoret en rolle i det historiske drama "Gateway to the West".
Det skriver kommunikationsbureauet Kommunikate i en pressemeddelelse.
- Efter i mange år at have plejet mit internationale filmnetværk er jeg lykkelig over nu at få lov til at medvirke i så fin en rolle, siger Thomas Raft i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Jeg har været skuespiller i mange år på den danske bane, men glæder mig til nu for alvor at prøve kræfter internationalt.´
"Gateway to the West" har vakt stor opmærksomhed, allerede inden at optagelserne er gået i gang.
Den detroniserede skuespiller Kevin Spacey medvirker i filmen. Det er hans første hovedrolle, siden en række anklager om overgreb i 2017 gjorde ham persona non grata i Hollywood.
For fem år siden stod skuespilleren Anthony Rapp frem med beskyldninger om overgreb begået af Kevin Spacey. Herefter fulgte en række beskyldninger fra andre både mænd og kvinder.
Det fik Netflix til at kappe båndene til den dobbelte Oscar-vindende skuespiller, og streaminggiganten skrev ham ud af den sidste sæson af successerien "House of Cards".
Efter en årrække uden arbejde er der igen begyndt at lande roller til Kevin Spacey, og den første større præstationen bliver altså i "Gateway to the West" med danske Thomas Raft og Hollywood-skuespillerne Christopher Lambert og Eric Roberts på rollelisten.
Filmen handler om Genghis Khans hær, som i 1242 var ved at invadere Europa, men mødte stor modstand i Ungarn.
Der er endnu ikke offentligt en premieredato.
/ritzau/
Af Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.