134 fotos og 15 film med børneporno.
Det er, hvad det er lykkedes for Københavns Vestegns Politi at finde frem på computeren tilhørende en 44-årig mand fra Ballerup, skriver eb.dk.
Dermed har en massiv efterforskning ført til en sigtelse af manden, som Politiet kom på sporet af, da politiet i Baden-Württemberg sidste år optrevlede et netværk af pædofile.
Københavns Vestegns Politi mener samtidig, at manden 187 gange har hentet filmsekvenser ned via en fildelingstjeneste.
Derfor sigtes han nu for både for besiddelse og distribution af børneporno. Men ifølge leder af afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, Henning Nielsen, kan forlydenderne om, at manden skulle være offentligt ansat hverken be- eller afkræftes.
"Han er almindelig lønmodtager og har ikke haft noget med børn at gøre," siger han til eb.dk.
Manden nægter dog at være en del af det pædofile netværk, og siger samtidig, at han ved en fejl må være kommet til at downloade det ulovlige materiale.