De danske soldater har nogle hårde dage i den afghanske Helmand-provins.
Lørdag eftermiddag blev en dansk soldat hårdt såret af en sprængladning, da han var på fodpatrulje.
Hæren Operative Kommando oplyser, at soldatens tilstand stadig er kritisk.
Den alvorlige episode skete i nærheden af patruljebasen Barakzai nord for Gereskh by. Efter angrebet fik den sårede førstehjælp af sine kollegaer, og blev så fløjet til felthospitalet i den danske Camp Bastion.
HOK har informeret soldatens pårørende.