Der er muligvis tale om en dansker, der sammen med en anden nødhjælpsarbejder fra organisationen Læger Uden Grænser er blevet kidnappet i Somalia.
Det skriver BBC. Men informationen er tvivlsom.
Det kan også være en hollænder.
De to mandlige nødhjælpsarbejdere blev bortført af mænd med geværer, mens de var ude at køre i Hudur i Bakolregionen. sammen med deres somaliske bodyguards.
Fra Udenrigsministeriets Borgerservice lyder det, at man er i gang med at undersøge sagen, men at det ikke umiddelbart kan bekræftes, at en dansker skulle være forsvundet i området.
Der kan også være tale om en hollænder eller en svensker, fordi nationaliteterne ofte bliver forvekslet, når den slags informationer viderebringes af lande langt fra Europa, skriver Berlingske.dk.
Lige nu holder Læger uden grænser krisemøde i Belgien om situationen.