Et fængsel i Leavenworth i Kansas var nok ikke det, en 60-årig dansker havde regnet med på sin ferie i USA.
Men ikke desto mindre bliver han nu retsforfulgt for at have fremstillet og distribueret børnepornografiske billeder af en kun 11-årig pige.
De amerikanske myndigheder anholdt danskeren sidst i august i Stony Brook, New York.
Det skete få uger efter, at han på sin computer i Danmark havde anskaffet sig nøgenbilleder af pigen og truet hende med at sende dem ud på internettet.
Han blev anholdt, umiddelbart efter, han loggede på en computer i New York for at tjekke sin Facebook-profil.
Den danske mand risikerer en fængselsdom på mindst 15 års fængsel.