Hærens Operative Kommando oplyser nu, at to danske soldater blev lettere såret, da deres køretøj, en Piranha, kørte på en mine i nærheden af Armadillo-basen i Afghanistans Helmand-provins.
De to soldater kunne dog selv ringe hjem til deres pårørende efter påkørslen af minen.
Begge er nu udskrevet fra felthospitalet i Camp Bastion og kan sandsynligvis fortsætte deres opgaver om nogle dage.