En improviseret sprængladning, der udløstes, har såret to danske soldater i Afghanistan.
De to soldater var på fodpatrulje nordøst for Camp Viking. Efter sprængningen fik soldaterne førstehjælp, og de blev derefter fløjet til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de nu er under behandling. Det oplyser Hærens Operative Kommando.
De to sårede soldater kommer fra Bravo-kompagniet, der er opstillet af Gardehusarregimentet i Slagelse.
De nærmeste pårørende er underrettet.