"Jeg vil rigtig gerne arbejde med dem begge igen. Og det siger jeg ikke bare for at være høflig".
Så kontant er meldingen fra den amerikanske stjerneinstruktør Ron Howard om de danske skuespillere i 'Engle og Dæmoner'.
Meget tyder på, at danskerne Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas har taget Ron Howard med storm.
Men også Tom Hanks har rost begge de danske skuespillere til skyerne.
Fælles for begge danske skuespillere er det, at de formidler en kompleksitet, som er helt unik for danske skuespillere.
Derfor er det heller ikke utænkeligt, at vi i fremtiden kan nikke anerkendende af andre danske skuespillere i store Holywood-produktioner.