Alt for ofte åbner sundhedspersonale en patients journal, som de egentlig ikke burde kigge i. Det er alvorligt og skal stoppes med mere kontrol.
Det mener Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.
En aktindsigt, som Politiken har fået, viser, at landets fem regioner har registreret mindst 1490 mistænkelige eller uberettigede opslag i patientjournaler siden 2016.
Ulla Astman er som regionsrådsformand ansvarlig for sundhedsvæsnet i Region Nordjylland. Hun ser på de 1490 uberettigede opslag med stor alvor.
- Det tal er for højt, og derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi kan få bragt det ned. Det kan vi bedst muligt ved at lave en mere systematisk kontrol, siger hun.
Flere regioner har ifølge Politiken skiftet stikprøver ud med systematisk kontrol af, hvem der åbner patientjournaler.
Region Nordjylland bruger stadig stikprøver. Men det er ikke godt nok, indrømmer Ulla Astman, der også er regionsrådsformand i Region Nordjylland.
Derfor vil regionen i løbet af 2020 skrotte stikprøverne og i stedet bruge et system, der automatisk opfanger, om en ansat uberettiget kigger i en patientjournal.
- Vi kan med kontrolsystemerne fange, om der er noget systematik i, om man slår op i naboers eller familiemedlemmers journaler. Jeg tror på, at vi sammen med vejledning og kampagner kan opnå, at der ikke er nogen, der slår op for at snage, siger Ulla Astman.
Udsigten til mere kontrol byder formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, velkommen.
Hun siger dog, at det fortsat er i meget få tilfælde, at der er tale om decideret snageri.
- Hvis det giver patienten en større tryghed, ser vi ingen problemer med, at man benytter de elektroniske muligheder, der er, for at tjekke, om nogen måske har snaget i en patientjournal.
- Så længe man husker dialogen med medarbejderen efterfølgende, siger Lisbeth Lintz.
Men det er ude af proportioner, mener Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.
- Jeg synes ikke, man skal opstille nye stærke kontrolsystemer, men holde fast i, at den enkelte sundhedsprofessionelle skal holde fingrene væk fra de journaler, de ikke har noget med at gøre, siger Grete Christensen.
Hun mener, at det er en grov generalisering at sige, at sundhedspersonalet snager i journaler.
De 1490 mistænkelige opslag kan være udtryk for mange ting og burde ikke give krudt til kontrolkanonen, mener hun. Det giver Lisbeth Lintz hende ret i.
Hvor mange gange sundhedspersonale reelt har kigget i patientjournaler uden et fagligt formål, er ikke umiddelbart til at sige, da store dele af regionernes kontrol fra 2016 og til i dag netop er baseret på stikprøver.
/ritzau/