Et hold pornostjerner i dit hjem og 20.000 kroner for ulejligheden. Det tilbud fra pornoproducenten DK Production har givet travlhed ved telefonerne, for rigtig mange danskere - især de unge mandlige - ønsker at stille deres hjem til rådighed for filmkunsten.
- Det er de mest utrolige steder, vi får tilbudt. Det er alt fra husbåde og campingvogne til helt store herregårde. Men langt de fleste tilbud kommer fra søde, men lidt naive unge mænd, der har en et-værelses, de virkelig gerne vil låne os, siger pornoskuespilleren Denice Klarskov, der også ejer DK Production, til Metroxpress.
DK Production indrykkede i sidste uge en annonce, hvor selskabet efterlyste en mondæn villa med swimmingpool til nye pornooptagelser. Men kun 51 af de rigtig mange henvendelser har været tæt på at leve op til kravene, og det helt rigtige hus er endnu ikke fundet, selvom der er udloddet en dusør på 20.000 kroner.
Derfor har DK Production besluttet sig for at udskyde optagelserne et halvt års tid, så det kan lykkes at finde den rigtige villa. Og man skal ikke holde sig tilbage, hvis man skulle være den lykkelige ejer af mindst fem soveværelser, swimmingpool og luksus, understreger Denice Klarskov overfor Metroxpress.
- Det er meget væsentligt for dem, der har tilbudt os deres store, flotte huse, at vi behandler deres hjem med respekt, og det gør vi selvfølgelig også. Vi filmer ikke udendørs, og vi vender heller ikke pigerne i olie, før vi smider dem rundt i sofaen, lover hun.
Så skulle det være på plads.