Håret er sat og smilet blankpoleret, mens den ene stiletbeklædte fod placeres lige skråt bag den anden. Sådan poserer de kvindelige berømtheder galla for galla, blitz for blitz på kendislivets evindelige røde løber.
Men det er ikke udelukkende fest og mousserende vin at være kendt i Danmark. Ikke mindst de kvindelige kendisser har mærket bagsiden af berømmelsen.
- Man får sådan en abnorm opmærksomhed omkring sig selv. Det er svært hele tiden at blive vurderet og skulle vurdere sig selv, fortæller Anette Støvelbæk.
Den 46-årige skuespillerinde, der fik sit gennembrud i Lone Scherfigs film "Italiensk for begyndere", indtog for alvor danskernes hjem og bevidsthed, da hun spillede lægen Astrid Borg i krimi-komedieserien "Lærkevej".
- Det er klart, at der er fordele og ulemper ved at være en kendt person og hele tiden skulle stilles frem i rampelyset. Ulempen er især det med den konstante bedømmelse, siger hun.
Det er skuespillerkollegaen Charlotte Munck enig i. Siden hun for alvor slog igennem som politikvinden Anna Pihl i TV2's serie af samme navn, har den 44-årige skuespillerinde været en længere proces igennem i forhold til det "mærkelige begreb at være kendt", som hun selv udtrykker det.
- Det er lidt ligesom at have et ekstra job. Det var meget overvældende i starten. Men på et tidspunkt tog jeg en dyb indånding og tænkte: Det er jo i virkeligheden rigtig rart, at der er nogen, der har lyst til at se, hvad det er jeg går rundt og arbejder med, fortæller hun.
Den eksponering og opmærksomhed, som Charlotte Munck pludselig blev genstand for, betød, at den ellers så ligefremme og åbenhjertige kvinde måtte træffe et valg. Skulle hun trives med berømmelsen, måtte hun lære at holde lidt igen.
- Helt privat er jeg ret hudløs. Men det kan man bare ikke være, hvis man skal tale med alle mennesker. Så laver man nok lidt et skjold. Jeg har lært mig selv at være til uden at være helt så åben hele tiden, forklarer hun.
For Anette Støvelbæk og Charlotte Munck indtraf berømmelsen først, da de var blevet voksne og mere eller mindre hærdede af livet. Men når man stadig er barn kan skiftet fra ukendt skoleelev til tv-kendis virke temmelig barskt.
Det ved Barbara Topsøe-Rothenborg alt om. Hun var blot seks år, da hun i 1988 blev hele Danmarks "Nana" i børne-tv-serien af samme navn.
- Det var megahårdt. Da jeg var helt lille, følte jeg det som om, folk kun ville snakke med mig, fordi jeg var tv, fortæller den nu 34-årige skuespiller og instruktør.
Barbara Topsøe-Rothenborg nåede desuden at spille Krummes kæreste, Yrsa, i de to første "Krummerne"-film, inden hendes mor synes, at nu var det på tide at holde en pause helt væk fra film og rampelys.
- Jeg prøvede at gå i gymnasiet og være "normal", som min mor kaldte det. Det var rigtig godt. Så blev jeg vært på PULS (musikprogram på TV2 red.) og så startede det hele bare forfra, siger hun.
Selv når man er vokset op med sceneblod i årene og to forældre, som selv færdes hjemmevant på de skrå brædder, kan livet som berømt skuespiller være en udfordring. Det synes Mathilde Norholt, der er datter af skuespillerne Kirsten Norholt og Flemming Sørensen, i hvert fald.
- Jeg er meget blufærdig og ret genert. Det er en overvindelse for mig hver gang, jeg skal herhen (på den røde løber red.). Men det er blevet bedre, fortæller hun.
Newspaq