Den legendariske sanger Bob Dylan har givet masser af inspiration til søgende sjæle og mange af hans senere kollegaer i musikbranchen.
Også mange danske kunstnere har ladet sig inspirere af legenden, som de nu hylder ved koncerten 'We Proudly Present .. Bob Dylan' på det københavnske spillested Jazzhouse. Det skriver gaffa.dk.
Blandt de medvirkende er Claus Hempler, Kira Skov og Malthe Fischer fra Oh No Ono.
"Det er med stor ærefrygt, at jeg har sagt ja til at deltage i projektet. For Bob Dylan må nok siges at være mit største musikalske forbillede," fortæller Kira Skov.
Koncerten finder sted den 7. maj på Copenhagen Jazzhouse.