Selvom vi skriver år 2011, har samfundet stadig brug for en god, gammeldags revolution, som kun vore 1970'er-protestsangere lavede den.
Det mener Peter Peter, tidligere guitarist i Sort Sol, og Kira Skov, tidligere forsanger i 'Kira & The Kindred Spirits'.
Derfor har de to landskendte rockmusikere genindspillet protestsangen 'Rotterne revolterer', som stammer fra Røde Mors bagkatalog.
Nu lægger de nummeret på nettet i protest mod folketingsflertallets stramninger af udlændingereglerne, der "tager kvælertag" på de mennesker, som gerne vil bosætte sig hertillands med deres udkårne.
Det skriver den tværpolitiske forening Kærlighed Uden Grænser, som har finansieret indspilningen, i en pressemeddelelse.
Du kan downloade protestsangen gratis hér.