Når et fremmed, militært fly nærmer sig dansk luftrum, går to bevæbnede F-16-kampfly på vingerne fra Flyvestation Skrydstrup.
Med en måned tilbage af 2019 er det allerede sket flere gange end sidste år.
Det samme er tilfældet over Estland, Letland og Litauen. Her er danske kampfly for tiden en del af Nato-missionen "Baltic Air Policing".
Sammenlagt er både det hjemlige samt Nato-afvisningsberedskabet omkring Østersøen i 2019 blevet udløst godt 25 procent mere end sidste år.
Det viser nye tal fra Nato og Forsvaret ifølge DR Nyheder.
- Jeg synes, det er rigtig bekymrende, at vi i den grad ser behovet for, at vi er til stede, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S), der torsdag besøgte kampfly-bidraget i Litauen, til DR Nyheder.
I 2018 gik Baltic Air Policing på vingerne 145 gange. I år har alarmen foreløbig lydt 195 gange. Hos det hjemlige afvisningsberedskab er alarmeringerne steget fra 38 hele sidste år til foreløbigt 47 i 2019.
Flyvevåbnets opgave går ud på at vise en eventuel fremmed magt, at man holder øje med og passer på sit luftrum. Men der er også sikkerhedsmæssige grunde.
De russiske militærfly, der ikke følger nogen officiel flyverute, kan være til fare for den civile passagertrafik i området.
- Der har været en vis stigning af russisk luftaktivitet i 2019. Det hænger blandt andet sammen med, at der har været afholdt en række militærøvelser i området, med deraf følgende aktivitet i farvandet ud for de baltiske lande, oplyser en Nato-presseofficer.
- Det er ikke fordi, at Rusland gør klar til angreb. Men der kører en slags spil mellem Nato og Rusland, der er på kant med hinanden for tiden, siger Karsten Marrup, leder af Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.
Den øgede aktivitet i luftrummet hænger formentlig også sammen med, at Rusland har skruet ned for indsatsen i Syrien, forklarer han.
/ritzau/