Kunder i Danske Bank kan se frem til dyrere renten.
Banken hæver den 20. oktober udlånsrenterne med op til 0,50 procentpoint for bankens privat- og erhvervskunder.
Baggrunden for rentestigningen er højere finansieringsomkostninger for danske og europæiske banker.
"Uroen på de internationale finansmarkeder har gjort det dyrere for de europæiske banker at låne penge. Det påvirker også Danske Bank, selv om vi er en af de bedst kapitaliserede banker i Europa. Det er baggrunden for, at vi er nødt til at hæve udlånsrenterne med op til et halvt procentpoint," siger bankdirektør Tonny Thierry Andersen.
Det er tredje gang i år, at Danske Bank hæver renten. Så sent som 1. august hævede banken ligeledes udlånsrenten med 0,5 procentpoint.
Dengang var baggrunden øgede udgifter til Indskydergarantifonden.