Hvem kunne ikke bruge en masse milliarder? Og endda to gange?
Danske Janus Friis, der for to år siden - sammen med sin svenske makker Niklas Zennström solgte - kæmpesuccesen Skype til eBay, høster nu lidt ekstra milliarder, skriver Berlingske.
Loppemarkedsportalen har nemlig solgt Skype til Microsoft for godt 44 milliarder kroner, og it-giganten har samtidig købt de sidste 14 procent af selskabet, som de to nørdvenner stadig sad på.
Derfor kan Friis og Zennström sætte omkring tre milliarder hver ind på kontoen. Penge, der altså kommer oveni i de cirka 16 milliarder kroner, som makkerparret inkasserede fra eBay i sin tid.
Janus Friis startede it-karrieren i Klaus Riskjærs Cybercity, men blev fyret og fortsatte hos Tele2, hvor han mødte Zennström.
Inden Skype-eventyret, udviklede de to sammen fildelingsmaskinen Kazaa, der blev beskyldt for at være på kant med piratkopieringsloven.
Kilde: Berlingske