Der er blevet sat et midlertidigt stop for en dansk tvangsudvisning til Bagdad i Irak. Det sker efter, at Menneskeretsdomstolen i Strasbourg er gået ind i sagen på foranledning af Dansk Flygtningehjælp.
Udvisningen er sat i behold indtil den 8. december, hvor Den Europæiske Menneskeretsdomstol behandler en række klagesager om tvangsudvisninger. Det skriver Politiken.
Grunden til, at man har valgt at klage over udvisningen, er, fordi sikkerhedssituationen i Irak er forværret.
Menneskeretsdomstolen i Strasbourg har midlertidigt stoppet en dansk tvangsudvisning til Bagdad i det centrale Irak.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har overfor Politiken ikke villet kommentere afgørelsen, men siger igennem sin pressemedarbejder, at hun tager menneskeretsdomstolens afgørelse til efterretning.
Kilde: Politiken