Et unikt venskab på tværs af tid og rum er omdrejningspunktet i Thomas Levins kortfilm "Lysår", som vises på Odense International Film Festival, der løber af stablen frem til 5. september.
Filmen udspiller sig på den lokale skole, som forbereder sig på, at alle lærere og elever vender tilbage efter coronanedlukningen - dog med undtagelse af en enkelt dreng.
Han har udfordringer med at passe ind i en såkaldt almindelig skole, og det har affødt ensomhed og besværligheder. Derfor har hans mor endegyldigt, men nødtvunget truffet beslutningen om at rykke ham til en specialskole.
Drengen har dog to venner på skolen i pedellen Richard og hans hund, Albert. De to tobenede har især nydt affolkningen under nedlukningen, og sammen er de ved at komme til bunds i Richards evigt lange to do-liste, der ofte må udskydes, når det myldrer med lærere og elever.
Derfor er farvellet til nedlukningen ikke udelukkende godt. For det betyder også et farvel mellem drengen og Richard.
Selv om Thomas Levin havde sine nærmeste omkring sig i arbejdet med kortfilmen "Lysår", var det ikke ensbetydende med, at det var en hyggeklub, understreger han. (Arkivfoto) (Foto: Isak Hoffmeyer / PR/Free)
"Lysår" er en del af den verdensomspændende antologi The AntiViral Film Project, der kommer til at bestå af 24 kortfilm fra 24 forskellige lande. Hver af filmene fortæller en historie med afsæt i den globale coronapandemi.
- Pandemien er blevet en inspirerende rammesætning for nogle karakterer, som dealer med nogle helt andre udfordringer, fortæller Thomas Levin.
- Den handler om et unik venskab og skildrer to eksistenser, som bevæger sig lidt uden for det, vi kalder for normalt.
Thomas Levin er blevet inspireret af en dreng, som gik på hans søns skole, og som hans søn også ved, hvem er.
I filmen har Thomas Levin castet sin søn, Jacob, i rollen som drengen, mens pedellen spilles af den rutinerede skuespiller Søren Malling.
- Jeg observerer jo bare det, jeg kunne opfatte som talent, hvis jeg overhovedet er i stand til at se det, selv om jeg er hans far. Og jeg havde fornemmelsen af, at Jacob ville kunne forløse historien, siger Thomas Levin.
- Han er udstyret med en fin indlevelsesevne og en god koncentration, som er meget gavnlig for en skuespiller.
Også Thomas Levins hustru, skuespillerinden Laura Christensen, medvirker i "Lysår" som drengens mor. Parrets fireårige datter, Martha, har også en lille rolle i filmen.
- Min hustru var - ud over at bidrage med sit vidunderlige talent - også ret meget på Jacob og hjalp ham under optagelserne, så han kunne trække vejret under det værste pres, han måtte føle, siger Thomas Levin.
- Jeg har jo gjort alt det, man ikke må: Jeg har børn og en hund med, og ingen penge og tid at lave det for, siger han med et grin.
Jacob havde også en lille rolle i Thomas Levins kortfilm "Walter & Alma" fra 2017.
Men i "Lysår" er det første gang, at den 11-årige knægt har en rolle af den kaliber.
- Han var selvfølgelig lidt nervøs. Men den tvivl handlede primært om, hvorvidt jeg bare havde valgt ham, fordi han var min søn, og om jeg var tilfreds med hans præstation.
- Allerede inden vi gik i gang, havde jeg fornemmelsen af, at det nok skulle gå fint, og det indfriede han langt mere, end jeg havde turdet håbe på. Han var totalt tjekket og professionel, og jeg var meget imponeret over hans forståelse og ro foran kameraet, fortæller han.
Selv om Thomas Levin havde sine allernærmeste omkring sig, understreger han, at det ikke var en hyggeklub. Fokus var på historien.
- Det var noget med at holde tungen lige i munden i dobbeltrollen. For selvfølgelig var jeg stadigvæk Jacobs far, som kunne give ham et kys og et kram mellem optagelserne. Men jeg var også nødt til at give ham den professionelle anerkendelse, som han også gerne ville have, fortæller Thomas Levin.
- Jacob er totalt tryg ved Søren, og de to havde også deres eget rum i det sammen. Søren, som også er en god ven, og jeg har arbejdet sammen mange gange. Jeg ved, hvor god han er til at se andre mennesker, og det er også det, der er med til at gøre ham til en dygtig skuespiller. Det er som at spille på et meget fintunet instrument som instruktør.
At man kender hinanden så godt både foran og bag kameraet, tror Thomas Levin også kan højne den færdige film.
- Jeg ved, at Laura og Søren ønsker det bedste for mig og for filmen, så hvis de kommer med noget til mig som instruktør, som de ikke forstår eller foreslår at gøre på en anden måde, så lytter jeg måske endnu mere åbent dem. Det gør det lettere at vide, når det kommer fra et rent sted. Men det bestræber jeg mig på at gøre under alle omstændigheder, understreger Thomas Levin.
- Laura og jeg kender jo hinanden særdeles godt. Jeg synes, hun er så dygtig, og hun forstår godt, hvad jeg mener, når jeg instruerer. Så kan det være, at hun kan blive lidt irriteret på mig, og så giver hun bare lidt igen. Men vi finder jo ud af det.
- Jeg har ikke castet hende, fordi hun er min kone. Men fordi hun - siger jeg helt ublu - er en af landets bedste skuespillere.
"Lysår" blev filmet over tre dage i efteråret 2020 og blev en slags genforening både foran og bag kameraet.
Thomas Levin befinder sig nemlig selv på begge sider.
Ved siden af sit virke som instruktør arbejder Thomas Levin også som skuespiller og har herhjemme udmærket sig i dramaserier som "Norskov" på TV 2 og "Borgen" på DR.
Men de seneste år har 42-årige Thomas Levin især befundet sig i udlandet.
Den anden sæson af den britiske spionserie "Alex Rider", som Thomas Levin medvirker i, blev optaget under de meget stramme coronarestriktioner, og det forhindrede ham i at flyve frem og tilbage mellem familien i København og settet i England.
- Jeg holder meget af at få lov lov til at veksle mellem flere kreative udtryksformer, og så må man savne imens, men samtidig føle sig heldig over at have arbejde, siger han og fortsætter:
- Der er mange, også i min branche, der har været ramt på jobsituationen under corona, så jeg synes, jeg er ret privilegeret. De sidste år har jeg arbejdet meget i udlandet som skuespiller. Ikke som et fravalg af noget herhjemme, men som en mulighed. Og det burde min kone få en pris for.
- Når jeg har været væk, kommer jeg hjem til to velfungerende børn, et kys fra hende og en lejlighed, der ikke er brændt ned. Det er en vildt stor cadeau til hende, for det er ret krævende, især når hun samtidig også har sin egen karriere kørende. Vi bakker hinanden op, og sådan er det også den anden vej rundt.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus