En dansk soldat er netop nu under behandling i Camp Bastion i Afghanistan.
Soldaten deltog i en operation vest for Patrol Base Line, da en sprængladning gik af og sårede soldaten. Det oplyser Hærens Operative Kommando.
Efter at have modtaget førstehjælp på stedet, blev han fløjet til Camp Bastion, hvor han nu bliver behandlet. Han er hårdt såret.
Det er kun lidt over en uge siden, at to danske ISAF-soldater blev såret, da de var på patrulje nord for Gereshk.
Sidste gang Danmark mistede en soldat, var den 3. september, hvor 22-årig mand fra Gardehusarregimentet blev dræbt af en sprængladning. Fire af hans kammerater blev såret ved samme lejlighed.
I alt har 42 danske soldater mistede livet i Afghanistan.
Den sårede soldat tilhører Danske Artilleriregiment i Varde, og hans pårørende er blevet underrettet.