Den Netflix-aktuelle skuespiller Simon Sears fortæller i et interview med Ritzau, at han ikke er bleg for at lyve for sin storebror.
Men Simon Sears lyver for at beskytte den fem år ældre bror, der som treårig blev ramt af en hjerneskade, der har gjort, at han i dag mentalt er på det samme stadie som en elev i 1. klasse.
Broderens handicap kan skabe situationer, hvor den hvide løgn tjener ham bedre end sandheden, forklarer Simon Sears.
- Nogle gange er det federe for ham at få lov at blive i den verden, han synes er fed. Det er ikke altid nødvendigt at fortælle ham, hvordan virkeligheden er.
- Der kan jeg godt finde på at lyve lidt, fortæller skuespilleren.
Den 38-årige danske stjerneskuespiller Simon Sears blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2014, og er aktuel i Netflix-serien "Skruk". Han har to drenge på tre og seks år sammen med hustru Ingibjörn.
Han er desuden kendt for roller i "9. april", "Herrens veje" og "Shorta", men karrieren har også kastet roller i udlandet af sig blandt andet i Netflix-serien "Shadow and Bone" og filmen "The Wall".
Den 38-årige danske stjerneskuespiller Simon Sears blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2014. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)