De 13 besætningsmedlemmer på det dansk-drevne Clipper-skib CEC Future er blevet sat på fri fod efter 68 dage i kløerne på de somaliske pirater.
Frigivelsen sker efter, at rederiet har betalt piraterne et ukendt beløb i løsesum, skiver flere medier.
Besætningsmedlemmerne har det godt og er skibet er under eskorte af et russisk krigsskib på vej til havnebyen Salalah i Oman.
Pengeoverdragelsen foregik i ren James Bond-stil, da et lille propeldrevet fly kastede pengene ud med faldskærm over et sted udpeget af piraterne.
Markedsprisen for frigivelse af et skib ligger på mellem en og to millioner dollars, hvilket svarer til mellem fem og 10 millioner kroner.