Dronningen Margrethes søster, dronning Anne-Marie, kan nu se sit mellemste barn lykkeligt afsat. Prins Nikolaos friede i går til sin schweiziske kæreste, og der skal derfor være kongeligt bryllup i 2011.
Prins Nikolaos, der er prins af både Danmark og Grækenland, har været på knæ foran Tatiana Blatnik. Det bekræftede dronning Anne-Marie og kong Konstantin på deres hjemmeside mandag.
Den delvis græske og danske prins er fætter til kronprins Frederik og prins Joachim. Ifølge netavisen examiner.com har forlovelsen ligget i luften i nogen tid.
Prins Nikolaos fyldte 40 år i oktober måned. Han har været sammen med den 11 år yngreTatiana igennem de seneste seks år. Parret var blandt gæsterne ved prins Joachim og prinsesse Maries bryllup i 2008 i Møgeltønder.
Der er ikke kommet uddybende detaljer frem om det forestående bryllup, men royale reportere gisner om, at det vil finde sted i London i 2011. Parret bor nemlig i den britiske hovedstad.
Prins Nikolaos er den mellemste af dronning Anne-Marie og kong Konstantins i alt fem børn.