Søndag middag blev det østlige Tyrkiet ramt af et jordskælv, som målte 7,3 på Richterskalaen.
1000 personer frygtes omkommet blandt andet i byen Van.
Den dansk-kurdiske politiker Lars Aslan Rasmussen, der er medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokraterne, er ekstra bekymret for situationen, fordi jordskælvets epicenter ligger i det absolut fattigste område i landet.
"Området omkring byen Van er ludfattigt, og der er folk der bor stedersom i ethvert vestligt samfund ville erklære uegnet til menneskeboliger. Og desuden er infrastrukturen i de kurdiske områder af Tyrkiet stærkt underudviklet, hvilket alt sammen gør, at jeg desværre er sikker på at antallet af omkomne vil stige markant," siger Lars Aslan Rasmussen.
Det er ikke første gang, at det østlige Tyrkiet rammes af et skælv. I Marts sidste år mistede 51 mennesker livet i et lignende skælv.