Hun stod til 15 år på vand og brød i et kvindefængsel i Cambodia.
Nu kan hun se frem til at være på fri fod igen om kort tid, kort efter at hun udleveres til Danmark.
Den danske kvinde, Johanne Vinther Axelsen, blev for tre år siden snuppet i et forsøg på at smugle 11.000 Kodein- og Valiumpiller ud af Cambodia.
Nu står det dog klart, at kvinden vil være på fri fod kort efter at være kommet tilbage til Danmark. Det skriver B.T.
Kvinden skal nemlig have ændret sin straflængde til danske forhold - og så slipper hun væsentligt billigere.
"Sagen er ikke fastlagt ved retten endnu, men hun vil blive krævet straffet for brud på Lægemiddelloven," siger sagens anklager, politiadvokat Lise Dissing, til avisen.
Den har en øvre grænse på fire måneders fængsel - og den er så rigeligt udstået efter fængselsopholdet i det asiatiske land.
Johanne Vinther Axelsen er 55 år gammel og bor normalt i Sindal i Nordjylland.