Ritzau
Opdateret kl. 11:23
En dansk familiefar på 56 år er afgået ved døden i Puerto Rico, efter at han blev fanget af stærk strøm på en svømmetur.
Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice over for dagens.dk.
- Vi kan bekræfte, at en dansk mand er afgået ved døden i Puerto Rico. Vi er i kontakt med de pårørende, og vi yder sædvanlig konsulær bistand i sagen, siger en medarbejder til dagens.dk.
Den danske turist havde ifølge lokale medier været ude at svømme med sin 19-årige søn ved byen Patilla på Costa Rica i det caribiske øhav, da han blev trukket væk fra land af strømmen.
Sønnen fik kæmpet sig i sikkerhed på land og skulle efter omstændighederne være i god behold.
Ifølge dagens.dk så vidner danskeren være i havsnød omkring klokken 10.45 lokal tid.
Men redningsmandskabet kunne ikke lokalisere manden i vandet, og efter to timers eftersøgning blev liget af den 56-årige fundet og bjærget.
/ritzau/