Den danske landsholdsmålmand Anders Lindegaard har stærke bånd til Norge.
Målmanden, der nu spiller i Manchester United, havde knap to år i den norske klub Ålesund, hvor han viste sit store talent.
Derfor er det også en berørt Lindegaard, som skriver på sin Twitter-profil:
"Er dybt chokkeret over det som et sket i Norge det sidste døgn. Kondolerer og sender min dybeste medfølelse til...," skriver målmanden.
Han opfordrer samtidig folk i Norge til at hjælpe ofrene.
"Oslo trenger blodgivere med blodtype 0 - (null minus). Kun etablerte blodgivere: ring blodbanken på 2211 8900 eller 2211 8865," skriver Lindegaard.
Foreløbig er 91 mennesker døde efter bombeeksplosionen i Oslo og skudangrebet på øen Utøya.
Kilde: Twitter