1,5 milliard kroner. Så mange penge henter danske forskere i gennemsnit hjem fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 om året.
Men de danske universiteter mister pengene igen, fordi den danske stat modregner EU-forskningsmidler i de statslige forskningsmidler. Det skriver avisen Information.
Rent teknisk sker det således, at regeringen har besluttet, at den offentlige støtte til forskning skal være en procent af bruttonationalproduktet, bnp. Men de seneste år er EU-støttekroner regnet med her.
Det vil sige, at hver gang en forsker får en krone fra EU, er det en krone, som staten undgår at bruge.
Det er dybt urimeligt, mener Danske Universiteter og Dansk Magisterforening (DM).
Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter, ser modregningen af EU-forskningsmidlerne som et fundamentalt problem for forskernes motivation.
- Jeg tror ikke, der er mange virksomheder, der ville motivere deres medarbejdere på den måde. Derfor er det også et fuldstændig tosset system, siger han til Information.
Især på klimaområdet, hvor regeringen og Folketinget ønsker at satse stort på grøn forskning, virker modregningen af EU-midler helt ved siden af, mener formanden for Danske Universiteter.
Han bakkes op af Dansk Magisterforening (DM), der mener, at klima- og energiforskningen bør undtages fra modregningen i en periode.
- Det er hovedløst at modregne klima- og energiforskningen med det akutte behov, vi har for at finde svar på klimaudfordringer, siger Camilla Gregersen, der er formand for DM, til Information.
Hun foreslår, at klimaforskning undtages fra modregning de næste fem år.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er villig til at undersøge, om klima- og energiforskningen kan undtages.
- Vi har netop sagt, at vi vil investere i forskning, og vi er i en proces, hvor vi gerne vil satse endnu mere på grøn forskning. Det er hovedprioriteten både for mig og for regeringen, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Information.
/ritzau/