Socialdemokratiet vil skaffe næsten ti milliarder kroner til mere velfærd. Af dem skal 7,9 milliarder komme mere eller mindre direkte fra erhvervslivet eller skatter relateret til det.
Det huer ikke Dansk Industri (DI).
- Der er positive elementer som mere støtte til forskning. Men der er så sandelig også en alvorlig bagside i form af ganske mange skatte- og afgiftsstigninger.
- Allerværst er det, at man vil øge skatten på kapitalindkomst og skatten på generationsskifte i virksomheder. Det er ikke godt for dansk erhvervsliv, siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard om S-udspillet.
Han mener, at det vil gøre danske virksomheder mindre konkurrencedygtige.
Socialdemokratiet har fremlagt en økonomisk plan frem mod 2025, som indeholder offentlige udgifter for 37,4 milliarder kroner mere i forhold til i dag.
Det økonomiske råderum, der er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025, skal stå for 27,8 milliarder kroner af de 37,4 milliarder, Socialdemokratiet vil bruge.
De sidste 9,6 milliarder kroner skal altså hentes på anden vis - blandt andet 2,4 milliarder kroner fra højere skatter på arv og ved overdragelse af virksomheder. Samtidig foreslår Socialdemokratiet øgede skatter på kapitalindkomster.
- Vi har i forvejen nogle af de højeste skatter på at investere i virksomheder. Ved at gøre det dyrere får danske virksomheder endnu sværere ved at tiltrække investorer, siger Kent Damsgaard.
Han mener ikke, at den økonomiske fremgang og virksomhedernes større overskud betyder, at det er tid til at hæve skatterne for dem.
- Erhvervslivet bidrager allerede ganske betydeligt, og sidste år gav den højeste indtægt fra selskabsskatter nogensinde. Så når det går godt, stiger indtægterne.
- Og derudover er beskæftigelsen rekordhøj, siger Kent Damsgaard.
Finanssektoren skal ifølge udspillet fra Socialdemokratiet bidrage med 1,5 milliarder kroner. Hvordan det skal ske, vil partiet finde ud af sammen med sektoren.
- Enhver ny skat har en omkostning for samfundsøkonomien. Og den finansielle sektor er i forvejen en af de brancher, som bidrager mest til den danske statskasse.
- Alene i 2017 bidrog vi med 13 milliarder kroner i skatter og afgifter, skriver direktør Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark, finanssektorens interesseorganisation, i en kommentar.
Generelt mener Kent Damsgaard fra Dansk Industri, at udspillet vil gøre det sværere for danske virksomheder at konkurrere.
- Skiftende regeringer siden finanskrisen har arbejdet på at gøre Danmark mere konkurrencedygtig ved at tage toppen af skatter og afgifter.
- Nu vil man så igen skrue dem op. Det vil gøre os mindre konkurrencedygtige, og det er ærgerligt, siger han.
/ritzau/