Den danske filmfotograf Anthony Dod Mantle triumferede, da der tidligt mandag morgen dansk tid blev uddelt Oscar-statuetter.
I stærk konkurrence med Hollywoods bedste filmfotografer løb danskeren af med hæderen for filmen Slumdog Millionaire.
I Danmark er Anthony Dod Mantle kendt for sit arbejde med blandt andet 'Mifunes Sidste Sang' og Lars von Triers 'Dogville'.
Den nu afdøde skuespiller Heath Ledger løb af med en Oscar for Bedste Mandlige Birolle som 'Jokeren' i 'The Dark Knight'.
Priserne for Bedste Kvindelige og Mandlige Hovedrolle gik til henholdsvis Kate Winlset i 'The Reader' og Sean Penn i filmen 'Milk', men Penelope Cruz vandt en Oscar for Bedste Kvindelige Birolle i Woody Allen-filmen 'Vicky Cristina Barcelona'.