Det kunne have kostet Alex Rasmussen to år i karantæne, men nu kan den 27-årige rytter finde cykel og cykelsko frem igen.
På halvandet år har bane- og landevejsrytteren ellers overtrådt UCI's whereabouts-regler, og derfor stod han til straf, men en procedurefejl fra UCI redder rytterens karriere.
UCI har nemlig ikke overholdt den frist på 14 dage, som rytteren skal have, og derfor er der ikke noget at klantre den tidligere danske mester for.
Det oplyser Dansk Idrætsforbund (DIF).
Alex Rasmussen har været udelukket fra cykelsporten siden september, mens sagen har stået på, men nu kan han altså vende tilbage.
Kort forinden havde han skrevet kontrakt med det amerikanske cykelhold Garmin-Cervelo for 2012, men den kontrakt blev også sat i bero, mens UCI og DIF drøftede sagen.