Han er kendt for blandt andet at have holdt jetset-fester i et fly og have været gift med tv-værtinden Paula Larrain.
Nu skal levemanden Mads Holger Madsen med programmet "Skriftestolen" tænke dybe tanker med paneldeltagere på den nye Radio 24Syv.
I en pompøs pressemeddelse, der nævner Søren Kierkegaard, hver gang det er muligt, lægges der op til et program, der skal sætte de små grå i sving hos lytterne.
Hver søndag vil det skiftende panel bestå af blandt andet kirkelige personer og filosoffer, og Mads Holger, der selv er bachelor i teologi, vil styre slagets gang.
Dermed er der lagt op til spørgsmål som "Har jeg en fri vilje?", "Hvad er meningen med det hele?" og "Hvorfor ...?!".