Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder Tyrkiets beslutning om militæroperation i Syrien forkert og beklagelig.
- Det er i min optik en meget beklagelig og forkert beslutning, der kan have alvorlige konsekvenser for civile og kampen mod ISIL. Tyrkiet må udvise tilbageholdenhed, skriver han på Twitter.
Han skriver endvidere, at han er dybt bekymret over militæroperationen, og at Danmark er i tæt kontakt med allierede om sagen.
Operationen, som Tyrkiet kalder Peace Spring, skal give et over 30 kilometer bredt bælte mellem Syrien og Tyrkiet. Bæltet skal ifølge Tyrkiet sikre det mod det kurdiske mindretal i det nordøstlige Syrien, som Tyrkiet anser for at være terrorister.
Det kurdiske mindretal har været en del af kampen mod terrornetværket Islamisk Stat, som Danmark og en international koalition har gennemført.
Tidligere onsdag eftermiddag advarede udenrigsministeren efter et møde med Udenrigspolitisk Nævn kraftigt Tyrkiet imod at gå ind i det nordøstlige Syrien.
- Det er vigtigt at sende denne kraftige advarsel til Tyrkiet om, at man altså ikke må gøre noget, der skader civilbefolkningen og svækker vores kamp mod Islamisk Stat i det nordøstlige Syrien. Det klare signal har vi taget op med Tyrkiet, sagde Jeppe Kofod.
En lang række danske politikere fordømmer også Tyrkiets invasion af Syrien.
- Frontlinjen er nu trukket klart op: På den ene side står Erdogan og hans islamistiske venner. På den anden side står de kurdiske selvforsvarsstyrker, som har hjulpet os i kampen mod Islamisk Stat, skriver Enhedslistens Søren Søndergaard.
Støttepartiet SF's formand, Pia Olsen Dyhr, skriver på det sociale medie Twitter:
- Helt uacceptabelt at Tyrkiet nu går ind i Syrien. Og dybt uansvarligt, at amerikanerne lader dem gøre det. Syrien er en krudttønde, som nu er i risiko for at eksplodere - kurderne står i fare. Danmark må få resten af EU til at handle.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.