Statens underskud faldt til 19 milliarder i 2016. Det er finansminister Kristian Jensen (V) godt tilfreds med, men det skal endnu længere ned og helst vendes til et overskud.
Det på trods af, at det aldrig har været billigere at låne penge for staten, der i nogle obligationsudstedelser faktisk kan låne til negative renter.
- Vi kan ikke regne med, at det bliver ved med at være så billigt at låne penge. Vi kan se i USA, at renten er på vej op.
- Og de penge, vi låner nu, skal jo afdrages senere hen. Så får vi ikke nedbragt gælden alt, hvad vi kan, nu, så sender vi regningen videre til de næste generationer, siger finansminister Kristian Jensen.
Kommende generationer vil samtidig have sværere ved at afdrage, end Danmark har nu.
Derfor er det afgørende, at underskuddet bliver vendt til et overskud, så gælden kan blive nedbragt mest muligt.
- Det kortsigtede mål er, at vi skal have overskud og nedbringe gælden. For når vi kigger længere frem, så vil vi blive udfordret af, at der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet.
- Derfor siger beregningerne, at vi vil få en næsten 40 år lang periode med underskud i Danmark fra 2025 og frem. Så det er vigtigt at have penge på kistebunden og så lav en gæld som muligt nu, siger Kristian Jensen.
Baggrunden for de faldende underskud er ifølge finansministeren, at der er kommet flere penge ind fra pensionsbeskatning, mens der er kommet bedre styr på statslige udgifter.
Tallet for underskuddet kan svinge voldsomt fra år til år, da det bliver stærkt påvirket af enkeltudgifter eller indtægter.
Eksempelvis kostede udbetalingen af efterlønnen staten 28 milliarder kroner i 2012.
Hvis man ser bort fra disse særlige virkninger, så svandt det offentlige underskud med 33,6 milliarder kroner sidste år i forhold til 2015.
/ritzau/