Danmark er i dag blevet eksamineret ved FN's Menneskerettighedsråd i Geneve i Schweiz.

Her sad departementschef for Udenrigsministeriet, Claus Grube, ved det grønne bord i tre timer, hvor 'censorerne' fra FN spurgte ind til regeringens håndtering af menneskerettighederne.

Eksaminationen tog udgangspunkt i en 23 sider lange rapport, som regeringen har udarbejdet omhandlende menneskerettigheder i Danmark. Men medlemmerne af Menneskerettighedsrådet kunne også selv vælge, hvilket retning spørgsmålene skulle gå.

Ifølge Jonas Christoffersen, direktør i Institut for menneskerettigheder, gik 'eksaminationen' godt og i en pæn tone. Også når kritikken gik på Danmarks behandling af indvandrere, og netop den tone, man i samfundet taler om indvandrere på.

"Den generelle opfattelse blandt rådets medlemmer er, at man er bekymret over den måde, man i Danmark taler om udlændinge, indvandrere og integrationsspørgsmålet. Der hersker en opfattelse af, at man i Danmark er meget skarpe og direkte i denne her diskussion. Og at man med fordel kunne være lidt blødere og arbejde mere for at fremme forståelse," siger Jonas Christoffersen til Newspaq.

Dette emne lagde regeringens repræsentant, Claus Grube, også selv ud med under dagens møde. Ifølge Jonas Christoffersen forklarede han til Menneskerettighedsrådet, at globaliseringen og den medfølgende indvandring til landet, har givet Danmark udfordringer på menneskerettighedspunktet.

Men der blev også diskuteret andre tunge menneskerettighedsproblemer, der i blandt hvordan Danmark håndterer vold mod kvinder og misbrug af børn. I den forbindelse foreslog flere lande, at Danmark fik en børneombudsmand.

Et andet tungt emne under aftenens spørgsmål-svar blev en mere systematisk tilgang til menneskerettighedsområdet i Danmark.

"Flere lande foreslog, at man lavede en handlingsplan, hvor man skriver ind, hvilke aktiviteter man har på menneskerettighedsfronten," siger Jonas Christoffersen.

Til det svarede regeringen, at det ikke var nødvendigt at lave en handlingsplan, fordi man alligevel kiggede på menneskerettighederne, hver gang man lavede lovgivning. Det mener Jonas Christoffersen er en besynderlig udmelding.

"Regeringen henviste flere gange til de områder, hvor man har handlingsplaner, og fremhævede det som noget positivt. Men alligevel vil man ikke lave handlingsplaner generelt," siger Jonas Christoffersen.

Han håber netop en samlet handlingsplan på området kan blive resultatet af denne 'eksamen' i menneskerettigheder.

"Jeg håber, det her ender med en national plan, hvor det står klart for befolkningen, præcis hvad regeringen håber at nå, for de skattemidler, de investerer i de forskellige områder," siger Jonas Christoffersen.

Næste skridt i bedømmelsen af, hvor god Danmark er til at beskytte menneskers rettigheder, er en dialog med sekretariatet for FN's Menneskerettighedsråd, der vil vare de næste 48 timer. Her skal parterne tage stilling til mødets anbefalinger.

Men der går stadig et par måneder, før det står klart, om Danmark er 'dumpet' eller 'bestået'. Den afgørelse skal Menneskerettighedsrådet tage i september, hvor de skal godkende en supplerende rapport, sekretariatet en laver om de danske forhold for menneskerettigheder.