Danmarks repræsentant ved FN's racismekonference, Durban 2, udvandrede sammen med flere andre landes repræsentanter, da Irans præsident Mahmoud Ahmadinajad mandag holdt tale, hvor han blandt andet angreb Israel, USA og FN's sikkerhedråd.
Flertallet af deltagerne blev dog, og flere klappede under den iranske præsidents tale.
Oplysningen kommer fra Udenrigsministeriet, skriver berlingske.dk.
Netop Ahmadinejads tale var ventet med spænding, fordi det blandt andet er hans udtalelser, der har fået flere lande til at boykotte konferencen.
For eksempel er Tyskland blevet væk, fordi den iranske præsident tidligere har benægtet holocaust. Det gjorde han ikke denne gang, men til gengæld beskyldte han Vesten og Israel for at "en hel nation hjemløs med henvisning til jødisk lidelse.... For at skabe en racistisk regering."
Ifølge udenrigsminister Per Stig Møller (K), deltager Danmark som udgangspunkt i resten af konferencen.