Norge hjalp hverken sig selv eller Danmark, da de tidligt torsdag aften tørnede sammen mod Island.
Derimod hev Island sejren hjem og vandt 35-34 over Norge.
Resultatet betyder, at Danmark ikke kan nøjes med uafgjort i aftenens kamp mod Kroatien, men er nødt til at vinde, hvis de skal videre til semifinalen.
Norge er samtidig ude af årets EM-slutrunde og vil slutte på en enten syvende- eller ottendeplads.
Norge kæmpede ellers bravt mod islændingene, men forgæves. Det var især det norske forsvar, der løb tør for kræfter.
Da dommerne havde blæst kampen af, hoppede islændingene rundt på banen, mens de norske spillere lå på banen og græmmede sig.
Danmark møder Kroatien i aften klokken 20:15, hvor det vil blive afgjort, og semifinalen blive gæstet af et rødt-hvidt hold.