Timingen er uheldig, når udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mandag på et EU-møde vil forsøge at samle støtte til sanktioner mod Iran.
Sanktionerne mod Iran søges som følge af attentatplaner, som en iransk efterretningstjeneste ifølge dansk politi havde på dansk grund.
Når Samuelsen rejser sagen over for sine kolleger, kan han i første omgang vente en række støtteerklæringer fra medlemslandene og EU's udenrigschef, der også deltager.
- Jeg kan forestille mig, at den danske udenrigsminister vil rejse dette, når vi drøfter dette (Iran). For os er det i høj grad et spørgsmål om solidaritet. For det handler om et medlemslands sikkerhed, siger en EU-diplomat i Bruxelles.
Når timingen er uheldig, skyldes det, at EU-landene på udenrigsministermødet skal drøfte, hvordan de kan afbøde effekten af USA's sanktioner mod Iran, da de også rammer europæiske virksomheder.
For Danmark er det afgørende, om udenrigsministeren kan overbevise kollegerne om, at de danske sanktioner intet har med USA's sanktioner og atomaftalen at gøre.
De amerikanske sanktioner, der blev indført i begyndelsen af november, følger præsident Donald Trumps hårde linje over for Iran.
De kom i forlængelse af Trumps beslutning i foråret om at trække USA fra den internationale atomaftale med Iran.
EU støtter fortsat atomaftalen.
Det er ikke kun Danmark, der har oplevet Irans forsøg på at gennemføre angreb. Frankrig har i efteråret sanktioneret to iranere, som skal have stået bag et bombeforsøg mod iranske oppositionsfolk ved Paris.
Der er også en sag fra i sommer i Belgien, hvor et par blev stoppet i en bil med sprængstof og en detonator. Desuden blev en iransk diplomat i samme sag anholdt i Tyskland.
Eventuelle sanktioner mod Iran er ikke noget, der i givet fald kan aftales på mødet mandag. Det er en proces, der tidligst kan indledes i december, hvis de andre EU-lande er med.
Sanktioner kræver enstemmighed.
Største modstand mod sådanne tiltag kan komme fra Italien, som måske vil frygte at blive ramt på samhandlen med Iran.
EU har allerede sanktioner mod Iran, og derfor er vejen til yderligere tiltag ikke nødvendigvis meget lang.
Man kan eksempelvis beslutte at føje personer til en af de i forvejen eksisterende sanktionslister, hvis overskrifter er menneskerettigheder, ballistisk teknik og terror.
/ritzau/